Som fotograf eller grafiker er det meget vigtigt at vores øjne kan bedømme det vi ser på skærmen. Det lyder meget enkelt, det er det måske også, men der er enkelte forholdsregler man bør tage.

Skærmens omgivelser

Det hele starter med at der er styr på det lys der er omkring skærmen. Vores øjne er nemme at snyde, og derfor er det vigtigt at det lys vi bruger her er så godt som muligt. Det betyder at lyset bør være så tæt på fuldspektret som muligt. Dvs. At alle bølgelængder skal være tilstede. Når vi taler om lyskilder har vi et mål for det. En RA værdi. Den bør være over 90.

Derefter skal vi kende lysets farve. Det måles i Kelvin (K) og en glødelampe er meget varm med en temperatur på 3400K. Dagslys (midt på dagen) er 5600K. Kender vi lysets farve har vi et nemmere udgangspunkt når vi senere skal kalibrere vores  monitor.

Der skal også være en vis mængde lys, så der ikke er for stor kontrast i det øjnene ser. Det betyder at der IKKE skal være mørkt. Man kan ved mørke ikke bedømme skyggerne. Det måles i candela (cd)

Så hvor er det bedste sted man kan placere sin arbejdsplads når man arbejder med billeder? Det er hvor man selv kan styre lyset og farverne på væggene. Ikke ved et vindue med kraftigt lysindfald. Det vil i løbet af dagen, og afhængigt af vejret, give store variationer i rummets belysning.

Et lidt mørkere hjørne i rummet hvor du selv tænder din klogt valgte lyskilde. Ydermere er det fordelagtigt med så neutrale farver som muligt på vægge og bordflader der er i dit synsfelt. Din skærmbaggrund på skærmen bør være neutral grå. Alt dette tilsammen sikrer dig et godt udgangspunkt for at dine øjne kan vurdere farver og lysheder.

Allt dette betyder jo faktisk at det ikke giver rigtig god mening at arbejde på en bærbar i forskellige miljøer.

Skærmens kvalitet

Skærmens farverum er vigtigt. Arbejder du i farverummet Adobe98 og kan skærmen kun vise dig det mindre farverum sRGB, så er du jo ilde stedt. Derfor er det godt at vælge dig en skærm med så stort et farverum som muligt. Tidligere var det meget almindeligt at alle skærme havde et farverum på sRGB. Det har ændret sig, da mange telefoner, iPads og bærbare (MacBooks) har et farverum, P3, der er næsten lige så stort som Adobe98. Netop derfor skal vi ikke redigere på skærme der har et mindre farverum end vores fil og end det vores billeder betragtes på.

Selve panelet skærmen består af, bør også være af en vis kvalitet. Her taler man om en betragtningsvinkel. Gode skærme har en stor betragningsvinkel på ihverfald 178grader. Er den lavere, vil du opleve lavere lysstyrke i kanterne udelukkende på grund af dette. Sidder du en anelse skrå på en dårlig skærm, vil lyset ændre sig betragteligt. Panelet bør også være af en vis jævnhed. Er dette ikke tilfældet kan du eksempelvis ikke bedømme mange små billeder henover hele skærmen. Jævnhed er en meget overset funktion.

Skærmkalibrering

Når du kender din lyskvalitet og din skærmkvalitet, så er det sidste du mangler at din farvestyring kender din skærms profil. En skærmkalibrering går ud på at et kalibreringsprogram viser skærmen en del bestemte farver som en sensor vurderer. Denne vurdering ligger til grund for at lave en mængde korrektioner som den bruger til at udregne skærmens profil. Denne profil bruges af din computers farvestyring til at give dig et mere præcist billede på skærmen.

Når man skal bruge programmet bliver man spurgt om hvilken favretemperatur vi skal bruge som udgangspunkt. Har du som eksempel en lyskilde som vist tidligere, vælger du 5000K.

Sortniveau vælger du native. Altså det sorteste skærmen nu kan levere.

Lysstyrken afhænger af, ja hvor meget lys du har omkring dig. Din skærm må ikke opleves for lys eller for mørk. Men lige tilpas. Den måles i cd. Candela.

Kontrasten vælger du typisk gamma 2,2. Har du en blank skærm er det min oplevelse at en lavere gamma på 1,9 eller 2,0 bedre matcher den oplevede højere kontrast på en blank skærm.

Når kalibreringen er udført skal du typisk gemme profilen på computeren. Du får mulighed for at navngive den. Jeg synes det er en fordel den eksempelvis hedder: 5000-22-130.

Efter kalibrering skal du vurdere din profil. Det gøres ved at lade Photoshop vise dig en neutral grå flade over hele skærmen. Opleves den for kold skal du lave en ny profil. Du skal ændre K med f.eks 200 ned ad til eks. 4800. Er den for varm skal du den anden vej. Du skal måske lave nogen stykker til du finder den rigtige…. Vurdér også lysstyrken om den skal ændres.

Der findes forskellige muligheder indenfor skærmkalibrering. Spyder, X-rite fra Gretag Macbeth. Det vigtige er at sensoren kun skal ligge ovenpå skærmen. Ikke noget med en sugekop da det vil ødelægge de fleste skærme. På skolen bruger vi X-Rite i1Display Pro. For os har den en kæmpefordel. Den kan bruges frit når man har købt den og downloadet software. Andre skal bruge et serienummer på computere hvilket i vores tilfælde vil være meget besværligt med mere end 100 computere.