Skærm til Fotografer

Hvilken skærm skal der vælges når man er fotograf?

Ikke den samme som hvis man er gamer eller videoeditor…

For en fotograf gælder det at vi gerne vil kunne se så mange farver som muligt…. (Mindre vigtigt faktisk!!). Men også en ordentlig gråstabilitet og evne til at fremstille et jævnt farveforløb.

En gamer skal have en hurtig skærmopdatering og er ikke så nøjeregnene med farvegengivelsen. Det bliver ekstremt dyrt hvis en skærm skal kunne begge dele. Derfor er der skærme til forskellige formål.

For os fotografer er der det med farverummet: Jeg har klaret mig i mange år med en skærm som kun kunne vise sRGB. Jeg undrede mig over hvor godt det egentligt gik. Grunden hertil finder man hvis man sammenligner de to farverum sRGB og AdobeRGB.Screen Shot 2017-01-20 kl. 09.39.28

Læg mærke til hvor meget de to farverum ligner hinanden. Med mindre jeg arbejder med meget kraftige og mættede grønne farver har jeg ikke meget ud af det lidt større farverum.

Så er der det med det graduerede forløb: Mange producenter brøster sig med at de bruger en 16bit lut(lookuptable). Dvs sige at der er en tabel som grafikkortet slår op i og en tabel som skærmen bruger. Jo flere bit jo mere glat bliver overgangene. I praksis er 10 bit der hvor det bliver godt.

 

 

Screen Shot 2017-01-20 kl. 10.01.19

 

De fleste grafikkort kører 8bit og understøtter ikke mere end det. Så derfor kan det bliver ret teoretisk mht. flere bit. Så når producenterne skriver 32 bit så læn dig tilbage og sig “flot”. I tilfældet iMac er det interesant at alt kører 8bit og er i den grad smooth. Her har vi macfordelen: De kender hardware og software!!

Hvad skal man så købe? På skolen har vi gode Eizoskærme der er hardwarekalibrerede og viser AdobeRGB 10 bit og alting. Det kører fint!! Men hvis nu man ikke synes at man skal bruge mindst 10000 kr. på det så er der alternativer!!!

Dell laver skærme i forskellige serier. Rettet mod forskellige kundegrupper. For fotografer er det deres Ultrasharp serie med premiercolor der er sjov. Jeg kender manger der har været glade for Dellskærme. Men flere der ikke var glade. Det er nok fordi det ikke var netop Ultrasharp med premiercolor. Netop i dette segment skifter Dell ikke underleverandører efter forgodtbefindende. Det betyder at skærmene er til at regne med. At man kan forvente en ensartet produktlinie.

Det sidste er typen af panel: Nu om dage bruger alle fornuftige bud IPS-paneler. Hvorfor det? Jo de er ikke følsomme for din betragtningsvinkel og meget præcise i det hele taget.

Man kan læse om deres serie HER

Jeg har haft særdeles gode erfaringer med UP2716D. Den opfylder ikke bare alt det ovennævnte, men har også en tilpas høj opløsning. Så thumbs up til den!!

Laveste pris i øjeblikket er HER kun 3800kr.!!

Screen Shot 2017-01-20 kl. 10.39.38