Tyveri af Mac fortsat

00497-300

Politiet gør faktisk et godt stykke arbejde  selv om mange gerne vil påstå noget andet. I Danmark skal vi jo brokke os som TV2 synger. Men i dette tilfælde har de trævlet en østeuropæisk tyvebande op.
Det betyder at min kammerat fik sin stjålne computer tilbage. Efter kun en lille uges seperation kom den hjem. Slettet og med en ny bruger. Klar til et nyt liv hos en eller anden hæler. 


Men hvordan gør de, de tyveknægte?
Man må nok bare erkende at de hverken er dumme eller uvidende.
Nu kunne jeg jo selv prøve, hvordan man kommer ind i en computer man ikke har passwordet til. Jeg vil ikke komme med opskriften her. Men det tog mig 30 sekunder at finde ud af på Google. Der er mange flinke macsider der flittigt deler deres viden.
Det tog mig to minutter at komme ind på den fremmede bruger.
Så var vejen åben til alle de dokumenter der lå der.
Hvad kan vi så lære af det:
Dit password er kun for at forhindre en fremmed går ind på din computer mens du vender ryggen til.
  • At du rent faktisk kan komme ind i din computer, hvis du af en eller anden grund glemmer passwordet.
  • At du ikke skal have noget på din computer, du ikke har et andet sted også. Jeg siger det igen: timemachine!!!!!
  • At hvis du virkelig vil have noget i fred, så skal du kryptere en mappe du lægger tingene i. Så er der til gengæld ikke noget at gøre hvis du glemmer koden. Men andre kan heller ikke komme ind.
Så lær af det.